– Pårørendealliansen er paraplyorganisasjon for pårørende, uansett diagnose eller tilstand eller alder på den man er pårørende for. I 2017 tokPårørendealliansen initiativ til at norske pårørende måtte ha en egen dag hvor de er i fokus, andre land har hatt det lenge, sier daglig leder i Pårørendealliansen Anita Vatland.

 

De samme utfordringene

-Vi var flere som møttes under arbeid med Pårørende-veilederen og så at når vi tok bort diagnosen eller tilstanden til den man var pårørende for, hadde vi mange av de samme utfordringene. Da besluttet vi å stifte en organisasjon som skulle jobbe med alt som er felles for pårørende. Norge var det siste landet i Europa som fikk en slik organisasjon. Vi meldte oss raskt inn i den europeiske pårørendeorganisasjonen EuroCarers. Der erfarte vi fort at mange land hadde sin egen dag for å markere pårørende, og det synes vi Norge også skulle ha. På denne dagen kan synliggjøre hva pårørende er og gjør og løfte frem hva som er viktige saker, forteller Vatland.

 

Setter livet sitt på pause

Pårørendeundersøkelsen viser til to utfordringer som Pårørendealliansen jobber med. Den ene er at pårørende svarer at de må bruke egenmeldinger og sykemeldinger for å ta seg av personer over 18 år, fordi det ikke er dekkede omsorgsdager til dette formålet. Det andre er at mange pårørende oppgir at de har deltidsarbeid eller at de slutter å arbeide på grunn av eller som konsekvens av sin pårørendesituasjon.

 

-Vi begynner å bli bedre på barn som pårørende. Men akkurat ung pårørende, de mellom 15 til 25 er enda en gruppe vi ikke har hatt fokus på. De har ingen særskilte tiltak og setter ofte livet sitt på pause. De trenger hjelp for egen del og for familiens del. De kan gjøre mange «voksenopppgaver» og prøver å skjule at de har det tøft. Denne gruppen vil vi løfte frem for å få laget gode tiltak for. Vi har 34 medlemsorganisasjoner og har bedt dem sette fokus på denne gruppen i sitt arbeid. Vi lager enkle budskap som er Identifiser – Lytt – Hjelp. Vårt hovedmål er å bruke dette som en start på et systematisk arbeid med denne gruppen.

 

Mangler bevissthet og kunnskap

Vi må erkjenne at denne gruppen finnes – nettopp Identifisere dem – høre på hva de sier at de trenger av hjelp, og så hjelpe dem. De må få hjelp til å starte eget liv, så pårørendetilstanden ikke blir permanent. Eksempel en bror eller søster som har et sykt søsken. De har hatt det tøft nå i koronaperioden og har måtte være mye isolert fordi søsken tilhører risikogruppe. Eller en storesøster som er den som lager matpakke og følger lillebror i barnehagen, fordi foreldre ikke alltid klarer det. Vi mangler bevissthet og kunnskap, og må lage konkrete planer for denne gruppen. Trene på å se dem i skolene, på studiesteder, i helsetjenesten og i systemene rundt oss. Vi har dette som en av våre fem hovedområder fremover, avslutter Vatland.

 

Daglig leder Anita Vatland i Pårørendealliansen. Foto: Torbjørn Tandberg